Kaotisk julekomik med fuld musik

Teateroplevelser på Frilandsmuseet har en særlig charme. Det skyldes den indledende - korte eller lange - gåtur mellem fortidens stille bygninger frem til spillestedet. En stor, flot lade danner ramme om årets juleforestilling, og når den begynder, er freden forbi. Det går over stik og sten  i ’Juleferie i Nøddebo Præstegård’, der mest består af løjer og alarm. 

Knutzon & Knutzon kan deres ’Jul i Nøddebo Præstegård’. Spørgsmålet er, om publikum også kan. De fleste voksne vil sikkert more sig over den nyskrevne vaudeville. En skæg, højtråbende karikatur af den folkekære klassiker med studenter, nisser og kærlighed, som fejes af banen med karsk komik. Til gengæld er det tvivlsomt, om børn forstår de talrige, gakkede hentydninger til forlægget. 

Men det gør ikke noget, for historien, der udspiller sig på scenen, er enkel og  ligetil. I Nøddebo Præstegårds store lade, hvor publikum sidder, skal der prøves på i årets krybbespil. De flade papkulisser, der ligner dukketeater, er pænt på plads. Det bliver de bare ikke ved med at være, for der er en nisse på spil. Alligevel er det de selvoptagede, fordomsfulde mennesker, der får alt til at ende i kaos. 

Kludder i krybbespillet 

Det er hårdt for Michael Moritzens hjertevarme, smådesperate pastor Bille. Han skal få alt til at klappe i krybbespillet, der har premiere lige om lidt. Men selvfølgelig går det hele i kludder og (jule)kage. Uheld og misforståelser vælter ned over den stakkels mand, der med fortvivlet ihærdighed forsøger at holde sammen på de mildt sagt udisciplinerede medvirkende. 

De glade musikanter ligner døden fra Lübeck. Men de er særdeles leveringsdygtige i et skønt og skægt larmende lydtapet og flere friske sange, som skuespillerne har stemmer til at synge. De medvirkende kan også meget andet, der får julestemningen i vejret. Især Heidi Colding er et vidunder af totalkomik som klokker og ærkeengel. 

Med opstopperen i vejret og hængende underlæbe slingrer han (hun) rundt med ustyrbare bevægelser og ligner en snotforvirret tummelumsen. Stinker af skidt gør han også. Komikken topper med afsløringen af klokkerens pukkel. Der er nemlig slet ingen pukkel, det er Nøddebos berømte hane, der gemmer sig under tumlingens tunge kappe. 

Han hedder i virkeligheden Mogens og viser sig at være bror til Casper Crumps krølhårede Nikolaj. En herligt selvfed københavnersnude, der har medbragt sin egen nisse fra Larslejsstræde. Det ved Nikolaj bare ikke, for lige som de andre tror han ikke på nisser. Men de bliver klogere. 

Slag i slag 

Ved et uheld får Stine Schröder Jensens skægge, infantile præstedatter Margrethe et gok i nøden af sin egen far. Med det resultat, at hun pludselig kan få øje på Nøddebo Præstegårds lille nisse. Staklen har kke fået risengrød i otte år trods utallige forsøg på at blive set. Men nu går det slag i slag. 

Med hjælp fra et hårdtslående gulvbræt bliver alle efterhånden pandet ned og vågner op og ser Filippa Suensons søde, men noget udhungrede nissepige. Den sidste, der hjælpes til at tro på nisser, er Peter Dargers magtfulde fru pastor Bille. Hendes (hans) høje, omfangsrige korpus kommer på ufattelig vis ned gennem skorsten, fordi snevejr har spærret døren. 

Sådan kører det en tid på de høje, underholdende nagler. Men bedst som man tror, at alle anstrengelse har været forgæves, og premieren i laden aflyst, lyder trompeten. Med en følsom solo introducerer ’Et barn er født i Bethlehem’ et optog af urkomiske, gravalvorlige skikkelser i lange gevandter.

Tavst indtager de scenen. Krybbespillet kan begynde!